Den 12. og 13. september har vi E stævne på Skovly, vi håber at se alle klubbens medlemmer enten til elevmesterskab, holdridning, spring og ringridning... eller på deres kæpheste.
Elevmesterskabet er åbent for ryttere i elevskolen - altså Ronja og Charlottes ryttere på elev ponyerne. Der er pokal til vinderen (vandrepokal og mindepokal), flotte rosetter til første, anden og tredje pladsen. Og så er der er minde-rosetter til alle deltagere i elevmesterskabet.
Ringridning er for alle medlemmer, elever, private og part-ryttere - Til ringridning er der begrænset pladser på hver elevpony - de bookes efter først til mølle princip på klubmodul. Vi rider ringridning i trav (evt. med trækker) og galop. Tilmeldingen åbner d. 14 august kl. 16. Vi rider ringridning i 3 klasser junior (til og med 16 år) i trav og galop, senior kun i galop. det bliver sjovt og hestene plejer at nyde det!
Elevmesterskabet rides i et dressurprogram i LD1 eller LC1 og en forhindringsbane til fods, hvor hesten trækkes igennem, og hvor der gives point for øvelsernes udførsel med vægt på korrekt håndtering af ponyen og tid. Program og beskrivelse af forhindringsbanen kommer på elevskolens facebook side i august. ( ligger under filer). Øv jer hjemme sammen med jeres forældre inden stævnet!
Vi har også holdklasser i skridt og skridt-trav, hvor man rider efter hinanden - i denne klasse er der roset til alle deltagere og man må gerne have en hjælper med.
Vi har spring sløjfeklasser for private og partryttere (partryttere en start)
- pony: fra "bom på jord" til og med LC (60/70/80)
- hest: fra "bom på jord" til 100 cm
Vi har dressur for privatryttere: sløjfeklasser, out er gældende, max to starter, dog ikke i samme program.
Lørdag d. 12. september rider vi elevmesterskab og spring.
Søndag d. 13 september har vi dressur, ringridning og kæphestestævne.
Intet stævne uden hjælpere :-) meld jer på facebook eller på klubmodul, hiv fat i e stævne udvalget . Pia, Helena, Charlotte, Tilde eller Mette
Spørgsmål stilles på email på estaevnerskovly@gmail.com